(Opdateret 11 september 2025) – FORKORTET ETAPE IGEN!!
Valladolid>Valladolid
Start: 11.09, 13:12
Distance: 27,2 km
Type Etape: Flad (ITT)
| Favorit rangering | Navn |
|---|---|
| S | Filippo Ganna |
| A | Jay Vine, Daan Hoole, Alec Seegaert, Juan Ayuso |
| B | Stefan Kung, Jonas Vingegaard, Joao Almeida, Magnus Sheffield, Mads P |
| C | Mikkel Bjerg, Remi Cavagna, Bruno Armirail, Matteo Sobrero |
vuelta a españa 2025 rammer sin eneste individuelle enkeltstart i Valladolid, og den kommer på et giftigt tidspunkt i tredje uge. Dagen før sluttede feltet på Alto de El Morredero, og efter denne test venter en flad transportdag mod Guijuelo, inden kongeetapen til Bola del Mundo i weekenden. Enkeltstarten var 27,2 km og næsten helt flad, den er dog som så mange andre etaper blevet ændret… Så den nye etape nu er 12 km.
Dette gør man ikke må afskrive typer som normal vis ikke skal medregnes, Mads P i topform og frisk ville være en outsider.
Fantasy League Fællesholdet
Vi offentliggør hver dag vores fælleshold, før vi har taget højde for interviews og øvrige data. Holdet kan blive opdateret med kort varsel, da vi ofte modtager eksklusiv information om dagens etape kort før deadline. Følg derfor med her på siden helt frem til transferdeadline.
Vi kender ikke super meget til Artz – men vi skal have tjekket op på om Sobrero er kommet sig efter sit styrt – ellers akn det være vi må se andre veje.

Vuelta a España 18. Etape Profil

Etape analyse
Ruten er bygget til høj fart med lange, lige boulevarder og få sving, men den er ikke helt uden nuancer. Allerede efter cirka 6 km rammer rytterne en lille bakke på omkring 700 meter med 5,6 procent, hvorefter profilen igen flader ud. Det belønner ryttere, der kan holde en høj basishastighed, men som også kan disponere watt over en kort powerbakke uden at overskride deres planlagte pacing.
Bykernen sætter den tekniske ramme. Starten går ved Plaza San Pablo, og ruten krydser tidligt floden via Puente Isabel la Católica, inden et tidligt U-vend i området ved 4,4 km kræver acceleration ud af sving. Efter en længere sektion mod stadionområdet rammer feltet første mellemtid ved 8,4 km, anden mellemtid ved 18,7 km, og finalen køres ad Paseo Zorrilla ind til mål på Plaza Zorrilla.
Taktisk forventes en klar todeling. Tempokanonerne kan jagte etapesejren på ren aerodynamik og kadencekontrol, mens klassementsrytterne skal balancere risikovillighed med sikkerhed efter gårsdagens bjergfinale. Etapen er en sjælden mulighed for at tage eller tabe halve og hele minutter.
Holdet.dk Vueltaspillet tips & strategiske overvejelser
Overvejelserne går meget på, hvor meget man skal satse på de klassiske specialister kontra at beholde ryttere i klassementet. Hvad gør man med folk som Riccitello, Hindley og Pidcock – skal de ud, eller skal de beholdes? Hvilke specialister får deres chance her i uge 3, især når Ganna stadig er med i løbet? Skal man gå all in på at køre sig i top 3, eller skal man spare kræfterne?
Filippo Ganna er naturligt blandt dagens favoritter, også selv om etapen er forkortet. Han har ikke vist sig meget på det seneste, hvilket kan pege på, at han endnu ikke er helt ovre Tour-styrtet, men hans topniveau gør ham stadig til et oplagt vinderbud.
Bruno Armirail har vist gode takter. Med en flot placering i klassementet bør han køre aggressivt. Stefan Küng har haft et lille dyk på enkeltstarter, men skal stadig nævnes som outsider.
I det billige prisleje er Daan Hoole interessant, han vandt en Giro-enkeltstart. Alec Segaert er også et stærkt værdivalg til prisen og kan realistisk køre sig ind omkring top 10–15.
Den vigtigste duel er den indbyrdes mellem Jonas Vingegaard og João Almeida. Indbyrdes står det 3–4 i Almeidas favør på enkeltstarter, hvor begge har deltaget. Det bliver tæt, og efter ruteændringen er der næppe udsigt til enorme tidsforskelle mellem klassementsfavoritterne.
Ser vi frem mod de næste etaper, er der god grund til at sælge klassementsryttere i området 5–10, hvis deres enkeltstart ikke er stærk. 19. etape ligner enten massespurt eller udbrud, så der skal også skiftes ud.
Dette er nogle af de vigtigste overvejelser. Vi går benhårdt efter at se, om vi kan ramme otte ryttere i top 15.
Eksperternes valg
Favoritter til 18. Etape Vuelta a España
| Mads Emil | Gustav | Bastian | Simon |
|---|---|---|---|
| Filippo Ganna | Filippo Ganna | Filippo Ganna | Filippo Ganna |
Outsider til 18. Etape Vuelta a España
| Mads Emil | Gustav | Bastian | Simon |
|---|---|---|---|
| Ayuso & Mads P | Vine, Sheffield (Mads P – efter ruten er ændret) | Vine & Hoole | Alec Seegart og Vine |