Dage
Timer
Minutter
Sekunder

(Opdateret 09/06)

Prémilhat – Issoire
Start: 09.06, 10:00
Distance: 205 km
Type Etape: Medium Bjerg

Etape 1 – Etape 3

Criterium du Daphine blev sparket i gang i går, med en vild etape. Efter den åbning venter nu en lang og kuperet anden etape, hvor rytternes form bliver sat under pres. Etapens 205 km fra Prémilhat til Issoire udfordrer både sprinternes udholdenhed og udbrydernes mod, og med over 2800 højdemeter spredt ud på seks kategoriserede stigninger kan dagens udfald vise sig svært at forudsige.

Profil

Criterium du Dauphine 2025 2. Etape – Optakt, Analyse & Anbefalinger - Cykling - FantasyLeague
Kilde: ProCyclingStats

Etape Analyse

Med sine mange mindre stigninger og gentagne rytmeskift er 2. etape en klassisk overgangsetape, der kan ende både i en massespurt og i en triumf for udbryderne. Feltet skal blandt andet over Côte du Château de Buron (3,3 km á 6,9%), etapens hårdeste udfordring, der ligger placeret strategisk 57 km før mål, hvilket åbner muligheder for offensive angreb.

Efter Côte du Château de Buron følger et kort pusterum, inden Côte de Nonette (1,8 km á 5,7%) skal bestiges 18 km før mål. Denne sidste stigning kan fungere som en affyringsrampe for stærke puncheurs eller angrebsivrige udbrydere, mens sprinterholdene skal kæmpe hårdt for at samle det hele igen på de flade kilometer ind mod målbyen Issoire.

Ruten bevæger sig gennem det smukke men krævende landskab i Auvergne, hvor det kuperede terræn og de mange småveje øger vanskelighederne ved at kontrollere feltet. Forvent derfor en intens kamp mellem holdene: De stærke sprinterhold vil jagte muligheden for en massespurt, mens puncheurs og udbrydere ser dagen som en oplagt chance for etapesejr.

Etapen favoriserer derfor ikke blot én type rytter. Den vil teste feltets alsidighed, taktiske intelligens og styrke.

Favoritter til 2. Etape Criterium du Dauphine

RytterPrisKommentar
Jonathan Milan11 mio.Den sene stigning på gårsdagens etape var for hård for Milan. Mon ikke Lidl-Trek vil gøre alt for at det bliver en sejr.
Søren Wærenskjold5,479 mio. Wærenskjold blev ramt af noget krampelignende i afslutningen af 1. etape. Hvis han ikke kæmper med stigningerne, burde han være en af du hurtigste i feltet.
Pascal Ackermann7,491 mioAckermann gik helt kold på den sidste stigning og ender som nr. 135. Han havde flere problemer med cyklen undervejs, hvilket kan have kostet ham kræfter. Vi tror dog på at han kan rejse sig.

Outsidere til 2. Etape Criterium du Dauphine

RytterPrisKommentar
Hugo Page3,182 mioMed en flot 5. plads på 1. etape er han værd at holde øje med.
Paul Penhoët5,098 mio.Han har også vist, at han kan komme med over bakkerne med kræfter nok til en spurt.
Mathieu van der Poel9,79 mio. Han har fået testet håndledet og virker til at have blod på tanden. MVDP skal vel også bare nævnes… Lige før Pogacar også skal være med som favorit til alle etaper…
Jake Stewart4,7 mioMed den flotte spurt i går, og rigtige flotte Factor cykel – Så kan han være en outsider, hvis Ackermann ikke er klar på dagen.
Samuel Watson5 mio. Sam Watson er Ineos bedste kort til en etape som denne, han bevidste han kan godt kan køre en fin spurt, og et oplagt kort i manager sammenhæng.

Eksperternes Bud

EkspertFavoritKanin
Mads EmilJonathan Milan, Søren Wærenskjold, Pascal AckermannLaurence Pithie & Paul Penhoët
GustavJonathan MilanMathieu van der Poel
BastianJonathan MilanPascal Ackermann & Søren Wærenskjold

Strategiske overvejelser

2. etape af Critérium du Dauphiné byder igen på flere potentielle scenarier. Afslutningen er på papiret overkommelig for sprinterne, og derfor kan man gå efter otte sprintere og jagte top 15-bonusen.

Der er også kuperet nok terræn til, at puncheur-typerne har stort potentiale. Det er dog sværere at ramme otte af disse typer i top 15, hvilket gør denne taktik mere risikofyldt.

Et andet stort spørgsmål er, om Tadej Pogačar vil forsøge at forsvare sin førertrøje – noget, der i sig selv kan have stor værdi. Omvendt kan UAE også vælge at slippe trøjen frivilligt, så de undgår at skulle tage ansvar for føringerne i feltet.

Fællesholdet 2. Etape Criterium du Dauphine