(Opdateret 10 september)
O Barco de Valdeorras>Alto de El Morredero
Start: 10.09, 13:30
Distance: 143,2 km
Type Etape: Bjerg
| Favorit rangering | Navn |
|---|---|
| S | Jonas Vingegaard, Joao Almeida |
| A | Jai Hindley, Tom Pidcock, Jay Vine |
| B | Santiago Buitrago, Juan Ayuso, Felix Gall, Riccitello |
| C | Tiberi, Soler, Tejada, Pickering, Ciccone & Bernal |
Den 17. etape i vuelta a españa 2025 er kort, kompakt og giftig: 143,2 km gennem Galiciens bakkede terræn og ind i El Bierzo, hvor målet ligger på toppen af Alto de El Morredero ovenfor Ponferrada. På papiret hedder det “medium mountains”, men dagens samlede højdegevinst og en brutal topafslutning gør etapen til en test for klassementet – og timingen er djævelsk, for allerede dagen efter venter en vigtig enkeltstart i Valladolid. Det her er en nøgleetape i sidste uge, hvor benene virkelig bliver testet.
Fantasy League Fællesholdet
Vi offentliggør hver dag vores fælleshold, før vi har taget højde for interviews og øvrige data. Holdet kan blive opdateret med kort varsel, da vi ofte modtager eksklusiv information om dagens etape kort før deadline. Følg derfor med her på siden helt frem til transferdeadline.

Vuelta a España 17. Etape Profil

Etape analyse
Starten byder på knastørt kuperet terræn, der hurtigt suger kræfter ud af benene uden at give de store udsving – et klassisk setup hvor udbruddet formes af ryttere med stor motor. Midtvejs kommer Paso de las Traviesas (omkring 8 km med ca. 4 % i snit), som ikke er skræmmende i sig selv, men som presser feltet ud i en første, lang selektion og gør det dyrt at jagte.
Efter toppen falder vejen i lange, hurtige stræk mod Ponferrada, hvor VM-byens(2014) små “klassikerbakker” kan drille, og hvor mellemsprinten med bonussekunder frister klassementsfolk, der jagter marginaler. Her er positionering afgørende: man vil sidde helt fremme, når vejen knækker mod bjergene, for tempoet er højt og feltet er langt.
Finalen mod El Morredero er djævelsk, fordi den føles længere og hårdere end den officielle profil. Inden de sidste officielle 8,8 km med omkring 10 % i snit har rytterne allerede tygget sig igennem stejle ramper og små “pusterum”, der ikke rigtig giver luft – mere en rytmebryder, som slider hjælperne væk. Når den “rigtige” finale begynder, bliver det mand-mod-mand i højden, hvor små accelerationer kan give store tidsgab, og hvor en dårlig 500-meter kan koste dyrt.
Holdet.dk Vueltaspillet tips & strategiske overvejelser
Et brutalt bjerg venter i finalen på 17. etape, og taktikken ligner i høj grad Angliru-dagen. Mange af de samme navne bør derfor være i spil.
Det lugter langt væk af GC, og mange forsøger at sprede budgettet ud, så man får flest muligt ryttere i top 15. Der kan være overvejelser om at gå uden Vingegaard, hvis man ikke allerede har ham, for at kunne fordele pengene på flere ryttere.
For at få plads til flest mulige favoritter kræver det et par enablers. Abel Balderstone kørte en stærk Angliru-etape og er et godt bud på en billig top 15. Holdkammeraten Jaume Guardeño har konsekvent begrænset sit tidstab, og Guillermo Juan Martinez ligger også attraktivt i det helt billige prisleje.
Vi kommer ikke uden om Sepp Kuss på denne type stigninger. Han leverer ofte topplaceringer på Vueltaens hårdeste dage og kan ovenikøbet give holdbonus.
Jai Hindley er tæt på et must. Han ligner løbets tredjestærkeste rytter på nuværende tidspunkt.
Felix Gall er en outsider til en rigtig flot placering, men han kan også ramme en off-day, så prisen rummer risiko.
Kaptajnsvalget er Jonas Vingegaard, med João Almeida som nærmeste rival. Kombinationen er af høj pris, men den ene udelukker ikke den anden.
Eksperternes valg
Favoritter til 17. Etape Vuelta a España
| Mads Emil | Gustav | Bastian | Simon |
|---|---|---|---|
| Jonas Vingegaard | Jonas Vingegaard | Joao Almeida | Jonas Vingegaard |
Outsider til 17. Etape Vuelta a España
| Mads Emil | Gustav | Bastian | Simon |
|---|---|---|---|
| Joao Almeida, Jai Hindley, Fortunato | Joao Almeida, Jai Hindley & Jay Vine | Jonas Vingegaard, Jay Vine, Juan Ayuso | Almeida & Hindley |
