Dage
Timer
Minutter
Sekunder

(Opdateret 12/07/2025

Saint-Méen-le-Grand>Laval Espace Mayenne
Start: 12.07, 13:10
Distance: 171,4 km
Type Etape: Flad

Etape 7 – Etape 9

Favorit rangeringNavn
STim Merlier, Jonathan Milan
ABiniam Girmay, Kaden Groves, Jordi Meeus
BWout van Aert, Tobias Lund Andresen, Phil Bauhaus, Søren Wærenskjold
CMathieu van der Poel, Danny van Poppel, Bryan Coqard, Paul Penhoet

8. etape byder på et pusterum i løbet efter flere kuperede og taktisk udfordrende dage. Etapen går fra Saint-Méen-le-Grand i Bretagne til Laval i regionen Mayenne og strækker sig over cirka 171 km. Rytterne bevæger sig væk fra kystens vindudsatte terræn og ind i det mere lukkede og bølgende landskab i det vestlige Frankrig. Med en næsten flad rute og kun én let stigning mod slutningen, er der lagt op til en dag, hvor feltets hurtigste afsluttere vil se en gylden mulighed for etapesejr.

Denne etape er én af de sjældne og meget eftertragtede chancer for ryttere med en eksplosiv spurt at komme til deres ret. Efter en første uge med varieret terræn, vil hold med fokus på hurtige afsluttere se denne dag som essentiel for både etapesejr og point i kampen om den grønne trøje. Det betyder, at der forventes et kontrolleret løb med høj fart og stor positionskamp i finalen.

Etape 8 profil

Tour de France 8. Etape Optakt, analyse & anbefalinger - Holdet.dk Tourspillet tips - Tour de France Manager - FantasyLeague
LeTour.fr

Etape analyse

Ruten er i store træk flad med let kuperet terræn, hvilket betyder, at den ikke stiller særlige krav til klatring eller teknisk kunnen. Der er en enkelt kategoriseret stigning kort før mål – en bakke på under én kilometer med en moderat stigningsprocent – men den er ikke stejl nok til at skabe reel udskilning. Den vil snarere fungere som et kort benspænd og kan bruges til at strække feltet ud, men ikke til at afgøre etapen i sig selv.

Etapen gennemføres hovedsageligt på landlige veje, mange af dem smalle og omgivet af hække og småskove, hvilket gør, at vinden næppe spiller en afgørende rolle. Risikoen for sidevind er begrænset, og vejrforholdene i denne del af Frankrig i juli plejer at være varme og tørre. Det reducerer chancen for splittelse i feltet, og peger i retning af et klassisk sprinteropgør.

Afslutningen på etapen er særlig interessant: de sidste kilometer er brede og let stigende – en såkaldt “false flat”. Det stiller krav til timing og kraft. Hurtige afsluttere, der trives med at spurte opad og kan holde høj fart over længere tid, vil være bedre stillet her end dem, der kun har topfart på helt flade veje. Derfor favoriserer afslutningen ikke alene de reneste sprintere, men også de mere kraftfulde ryttere med evne til at afslutte stærkt efter en lang dag.

Etapen er derimod mindre interessant for klassementsryttere og bjergryttere, der primært vil fokusere på at komme sikkert i mål uden at miste tid, og uden at blive involveret i styrt i den hektiske finale.

8. etape er en af de mere forudsigelige etaper i Touren. En hurtig dag i sadlen med ét stort klimaks til sidst, hvor millisekunder, positionering og rå styrke bliver afgørende.

Holdet.dk tips – Tourspillet strategiske overvejelser

Efter et par kuperede og taktisk præget etaper byder 8. etape på nyt terræn – vi er tilbage i sprinternes domæne. Ruten er stort set fri for højdemeter, og de små knolde, der trods alt findes, bør ikke give topsprinterne problemer.

“Den stigende spurt burde passe perfekt til Milan, som også er det oplagte valg som anfører.”
– Gustav, Fantasy League Podcast

Finalen stiger ganske let mod mål, men stigningen er næppe hård nok til at sortere de hurtigste. Det kan dog åbne døren for en mindre rystet top-15, hvor ryttere med lidt mere power i finalen kan overraske.

Der er 2. dage i træk med en sprintervenlig profil, og netop derfor kan det være transfergebyret værd at hente flere sprintere ind. Har man satset tungt på kuperede etaper, kan det nu betale sig at rotere holdet.

“Merlier virker klart som den hurtigste lige nu.”
– Bastian, Fantasy League Podcast

På denne type etaper er klassementsrytterne det mest sikre valg, da de næsten med garanti fuldfører i hovedfeltet og samler solide point. Omvendt er der en risiko for, at et stærkt udbrud kan snyde sprinterholdene – det sker ikke ofte, men når det gør, er det en dyr omgang for dem der er gået med sprinterne.

Eksperternes valg

Favoritter til 8. Etape Tour de France

Mads EmilGustavBastianSimon
Jonathan Milan, Tim MerlierTim Merlier, Jonathan MilanTim Merlier, Jonathan Milan

Outsider til 8. Etape Tour de France

Mads EmilGustavBastianSimon
Biniam Girmay, Kaden GrovesJordi Meeus, Søren Wærenskjold, Dylan GroenewegenBiniam Girmay, Jordi Meeus, Phil Bauhaus, Tobias Lund Andresen