Dage
Timer
Minutter
Sekunder

(Opdateret 23 juli 2025)

Vif>Courchevel Col de la Loze
Start: 24.07, 12:10
Distance: 171,5 km
Type Etape: Bjerg

Etape 17 – Etape 19

Favorit rangeringNavn
STadej Pogacar, Jonas Vingegaard
AFlorian Lipowitz, Thymen Arensman, Ben Healy
BLenny Martinez, Aurélien Paret-Peintre, Santiago Buitrago
CPrimož Roglič, Oscar Onley, Tobias Halland Johannessen, Carlos Rodriguez

18. etape af Tour de France 2025 er løbets berygtede dronningeetape og udgør en afgørende rolle i den afsluttende uge af løbet. Etapen strækker sig over 171,5 kilometer fra Vif i Isère-regionen og slutter i højderne ved Courchevel – nærmere bestemt toppen af Col de la Loze i 2.304 meters højde. Rytterne skal forcere tre ikoniske og ekstreme bjerge: Col du Glandon, Col de la Madeleine og Col de la Loze – alle klassificeret som uden for kategori (HC). Med over 5.500 højdemeter og en afslutning på Tourens højeste punkt er det en etape, der kommer til at splittet klassementet fuldstændigt. Man kan hurtigt miste minutter på en etape som denne.

Etape 18 profil

Tour de France 18. Etape Optakt, analyse & anbefalinger - Holdet.dk Tourspillet tips - Tour de France Manager - FantasyLeague
LeTour.fr

Etape analyse

Fra første stigning sættes klatrearbejdet i gang, og det stopper reelt først på målstregen. De tre HC-stigninger kommer med korte mellemrum, hvilket begrænser rytternes restitution og belaster energisystemerne maksimalt. Især Col de la Loze, med sin uforudsigelige rytme, brutale ramper og smalle afslutning, er en udfordring for selv de bedste ryttere.

Etapen er designet til at skabe store forskelle i klassementet og inviterer til deciderede angreb langt fra mål. Hold med ambitioner om samlet sejr vil sandsynligvis forsøge at udnytte de tidlige stigninger til at sætte konkurrenter under pres. Samtidig er der mulighed for, at ryttere uden klassementsforpligtelser forsøger sig fra et tidligt udbrud – især ryttere med speciale i lange, seje bjergetaper og ambitioner om etapesejr eller bjergpoint.

Taktisk kan etapen udvikle sig på flere måder: Et succesfuldt udbrud med stærke klatrere kan holde hjem, hvis klassementsrytterne vælger at holde sig i ro indtil finalen. Men hvis forskellene i toppen af klassementet er små, vil løbet formentlig eksplodere allerede på næstsidste stigning. I så fald bliver det en direkte duel mellem løbets bedste klatrere.

Holdet.dk tips – Tourspillet strategiske overvejelser

Vi kan næsten ikke undgå det: Alt peger på, at 18. etape bliver en vanvittigt underholdende affære. Med hele tre stigninger uden for kategori er der lagt op til store forskydninger i klassementet – og måske endda afgørende forskelle i kampen om den gule trøje. Her kan både vindere og tabere få deres Tour skåret ud i pap.

Udsigten til køligere og vådt vejr gør etapen endnu mere uforudsigelig – og det kan få stor betydning for rytternes præstationer. Set med danske briller er det desværre en fordel for Tadej Pogacar, som trives i de kølige betingelser. Jonas Vingegaard, der derimod plejer at excellere i varme og hårde etaper, får måske ikke helt de forhold, han havde håbet på.

Men Vingegaard har selv meldt klart ud: Han er ikke bange for at satse andenpladsen i jagten på gul. Derfor kan vi forvente, at han kører aggressivt og forsøger at sætte Pogacar under maksimalt pres – og det vil helt sikkert få indflydelse på etapen som helhed.

Længere nede i klassementet er Florian Lipowitz svær at komme udenom. Han har vist imponerende styrke på de hårdeste bjergetaper og sidder aktuelt med ungdomstrøjen. Selvom Primoz Roglic kom i mål få sekunder før ham på Mont Ventoux, var Lipowitz’ præstation mindst lige så imponerende.

To ryttere, der næsten er must-haves, er Oscar Onley og Jordan Jegat. Onley er måske den bedste rytter i hele spillet til prisen, og Jegat er et stærkt budgetvenligt klassementsvalg – med mulighed for udbrud på en god dag.

Vil man satse lidt, er Thymen Arensman et fremragende valg som udbrudskandidat. Han trives i koldere vejr og er med helt fremme i kampen om bjergtrøjen. Her kan vi også få Lenny Martinez at se, men hans præstationer på de hårdeste stigninger har været svingende. Det hele afhænger af benene på dagen.

Men én ting står klart: Hvis Team Visma | Lease a Bike vælger at gøre etapen hård fra start – og det er der meget, der tyder på – bliver det svært for et udbrud at holde hjem.

Eksperternes valg

Favoritter til 18. Etape Tour de France

Mads EmilGustavBastian
Jonas VingegaardTadej PogacarTadej Pogacar

Outsider til 18. Etape Tour de France

Mads EmilGustavBastian
Lenny MartinezThymen ArensmanAurélien Paret-Peintre