(Opdateret 07/07/2025)
Valenciennes>Dunkerque
Start: 07.07, 13:10
Distance: 178,3 km
Type Etape: Flad
| Favorit rangering | Navn |
|---|---|
| S | Tim Merlier |
| A | Jonathan Milan, Japser Philipsen |
| B | Jordi Meeus, Dylan Groenewegen, Biniam Girmay |
| C | Søren Wærenskjold, Tobias L. Andresen, Pascal Ackermann, Phil Bauhaus, Pavel Bittner, Alberto Dainese, Arnaud Demare, Emilien Jeanniere |
3. etape af Tour de France 2025 fører rytterne 178,3 kilometer fra Valenciennes til Dunkerque i det nordlige Frankrig. Det er første gang siden 2001, at Dunkerque optræder som målby i Touren, og etapen bliver en klassisk test for sprinterholdene – med en flad profil, et par taktiske nøglemomenter og en mulig afgørelse i massespurt. Men som så ofte før i denne del af Frankrig, lurer sidevinden som en potentielt afgørende faktor.
Etape 3 profil

Etape analyse
Ruten på 3. etape er overvejende flad med kun én kategoriseret stigning – Côte de Cassel (kat. 4, 2,4 km à 3,8 %) – som topper ca. 31 km før mål. Desuden ligger der en indlagt pointspurt i Isbergues midtvejs, hvilket kan få sprintere og deres hold til at markere sig tidligt. Terrænet er åbent, og især de sidste 35 km nær kysten kan blive præget af sidevind, hvis vejret tillader det. Det åbner for muligheden for splittelse i feltet og taktisk drama.
Hvis vinden udebliver, forventes etapen at ende i en klassisk massespurt i Dunkerque. Skulle sidevinden få indflydelse, vil ryttere med stærke hold og gode positioneringsevner kunne få en taktisk fordel i en reduceret finale. Uanset vejret bliver det en dag, hvor både sprintere og klassementsryttere skal være skarpe og holde sig fremme for at undgå uheld og tidstab.
Holdet.dk tips – Tourspillet strategiske overvejelser
Alt tyder på en klassisk massespurt. Sprinterholdene vil gøre alt for at kontrollere etapen, og kun kraftig sidevind kan ændre udfaldet – men de bedste sprintere bør sidde med foran uanset (wink wink).
“Der er et af de sidste segmenter på ruten, hvor der kan opstå sidevind, hvis vejrudsigten tillader det. Det udgør en risiko for, at etapen ikke ender i en ren massespurt.”
– Simon, Fantasy League Podcast
Transferovervejelsen her handler derfor primært om balance mellem at få de rigtige sprintere ind uden at betale for mange transfers for kortsigtede gevinster.
Punchuer rytterne skal ind igen på 4. etape, så der kan være stor værdi i at beholde den type rytter, hvis de ligger godt til i klassementet.
Eksperternes valg
Favoritter til 3. Etape Tour de France
| Mads Emil | Gustav | Bastian | Simon |
|---|---|---|---|
| Merlier, Milan, Phillipsen | Merlier, Milan, Philipsen | Merlier, Phillipsen | Tim Merlier, Jonathan Milan |
Outsider til 3. Etape Tour de France
| Mads Emil | Gustav | Bastian | Simon |
|---|---|---|---|
| Girmay, Meeus, Groenewegen, Wærenskjold | Wærenskjold, Girmay, Meeus | Jonathan Milan, Jordi Meeus | Jasper Philipsen, Dylan Groenewegen, Biniam Girmay, Phil Bauhaus |
Kommentarer fra eksperterne
“Det ligner en klassisk massespurt, men man skal selvfølgelig være opmærksom på meldinger om vindforholdene.”
– Mads Emil, Fantasy League Podcast
“Girmay er angiveligt forslået, så det er værd at holde øje med hans tilstand før etapen. Wærenskjold har gode muligheder for en stærk placering, især hvis hans tog lever op til forventningerne som et af de stærkeste. Philipsen er tæt på at være et must-have, da han stadig er med i klassementet og har gode chancer for at forsvare pointtrøjen.”
– Mads Emil, Fantasy League Podcast
“Philipsen er tæt på at være et must-have med både klassement, pointtrøjen og det stærkeste tog. Behold Van der Poel og Vauquelin.”
– Gustav, Fantasy League Podcast
“Sprinterne har reelt ikke mange muligheder i årets løb, så alle sprinterholdene vil gå benhårdt efter denne etape.”
– Simon, Fantasy League Podcast
Fællesholdet til 3 etape
