(Opdateret 02/09/2025)
Parque de la Naturaleza Sendaviva>El Ferial Larra Belagua
Start: 02.09, 12:55
Distance: 175,3 km
Type Etape: Bjerg
| Favorit rangering | Navn |
|---|---|
| S | Jonas Vingegaard |
| A | Juan Ayuso, Jay Vine |
| B | Joao Almeida, Tom Pidcock, Giulio Ciccone, Marco Frigo |
| C | David Gaudu, Santiago Buitrago, Antonio Tiberi, Pablo Castrillo, Raul Garcia Pierna, Harold Martinez Lopez, Michal Kwiatkowski |
2. uge af Vueltaen åbner med en klassisk “spansk flat med final i højden”: 175,3 km fra dyre- og oplevelsesparken Sendaviva i Ebro-dalen til et målbanner ved skiområdet El Ferial, Larra-Belagua i Pyrenæerne. Rytterne kommer direkte fra hviledag i Pamplona, og etapen byder på ~3.082 højdemeter, en kategori-3 test på Alto de las Coronas (8,3 km á 4,4 %) og en afsluttende kategori-1 opstigning til Larra-Belagua (9,4 km á 6,3 %, mål i 1.590 m). Mellemspurten ligger i Isaba kort inden foden af finalen.
Larra-Belagua er et navn med frisk Vuelta-historik: stigningen debuterede som mål i 2023, hvor Remco Evenepoel lavede sin berømte “comeback”-sejr dagen efter Tourmalet-nedturen.
Fantasy League Fællesholdet
Vi offentliggør hver dag vores fælleshold, før vi har taget højde for interviews og øvrige data. Holdet kan blive opdateret med kort varsel, da vi ofte modtager eksklusiv information om dagens etape kort før deadline. Følg derfor med her på siden helt frem til transferdeadline.
En ændring til Vuelta Etape 10
- Ind med Markel Beloki (EF)
- Ud går Eduardo Sepulveda

Vuelta a España 10. Etape Profil

Etape analyse
Det er en etape i to akter. Akt 1 er Ebro-plateauet fra Sendaviva: åbent, tørt terræn, ofte vindudsat – perfekt til nervøs positionering, små sidevindsforsøg og et udbrud, der kan komme væk på de bølgende veje før Coronas. Akt 2 begynder efter Alto de las Coronas (top ~km 127,7), hvor vejen falder og derefter stiger let op gennem Roncal-dalen mod Isaba og foden af målbjerget. Her vil feltet typisk falde til ro, mens favoritholdene organiserer sig.
Finalen – Larra-Belagua (El Ferial)
Stigningen er forholdsvis jævn snarere end brutal: første halvdel byder på længere sektioner omkring 7–8 %, krydret med et par hårnåle, før den flader ud de sidste par kilometer mod El Ferial. Den slags profil belønner ryttere med tempo i klatringerne – stærke allround-klatrere og puncheurs, der kan holde høj fart, mere end de rene letvægtere. Med 9,4 km á 6,3 % er det en stigning, hvor et jævnt, hårdt tempo kan gøre lige så ondt som én stor acceleration.
Holdet.dk Vueltaspillet tips & strategiske overvejelser
Dagens profil ligner 9. etape, og det åbner for forskellige strategier. De optimale kombinationer afhænger af dit nuværende hold, men ud af denne femkløver bør du beholde dem du allererde har: Jonas Vingegaard, João Almeida, Giulio Ciccone, Juan Ayuso, Torstein Træen.
Torstein Træen sidder i rødt med pæn margin. Han mister formentlig trøjen, men kan fastholde en stærk klassementsplacering, derfor er han fremragende værdi til prisen.
Juan Ayuso er ren højrisiko. Han kører sit eget løb, hvilket kan give en etapesejr, men som vi så på 9. etape, kan han også vælge at rulle op ad sidste stigning og tabe minutter. En lottokupon med stort risiko, men hvis du allerede er gået den vej, er det satset værd.
Giulio Ciccone er en joker. Podiet glider fra ham, hvilket kan få ham til at slippe tid bevidst og skifte fokus mod bjergpoint og etapesejre senere i Vueltaen.
Hvis etapen ender som en klassementsafgørelse, er Vingegaard den klare favorit foran Almeida.
Tom Pidcock viste sig frem på 9. etape, men han er for uforudsigelig til at være et anbefalet standardvalg i dag.
Marco Frigo ligner en stærk kandidat til en topplacering, hvis han rammer udbruddet.
I det billige prisleje ligner Raúl García Pierna et must. Han har vist stærk form over de seneste etaper og bevæger sig op i klassementet, som netop nu er ved at sætte sig.
Sean Quinn, Jaume Guardeno, Eduardo Sepulveda, Victor Langellotti og Michał Kwiatkowski er alle jokere til etapen, eller i det mindste til en flot placering. Det farlige ved disse ryttere er, at hvis de ikke rammer udbruddet, er der stor chance for, at de taber meget tid.
Eksperternes valg
Favoritter til 10. Etape Vuelta a España
| Mads Emil | Gustav | Bastian | Simon |
|---|---|---|---|
| Ayuso | Ayuso, Vingegaard | Jonas Vingegaard (Fuck Ayuso) |
Outsider til 10. Etape Vuelta a España
| Mads Emil | Gustav | Bastian | Simon |
|---|---|---|---|
| H. Lopez, Langellotti, Tejada | Garcia Pierna, Beloki, Frigo | Tejada, Tom Pidcock, Fortunato |