(Opdateret 02/07/2025)

Tourspillet 2025 nærmer sig, og det handler om at finde den rette balance i budgettet. Mens store stjerner og kaptajner ofte sluger en stor del af pengene, ligger nøglen til succes ofte i at finde de skjulte perler – billige ryttere, der leverer værdifulde point uden at koste for meget. Læs med her og få de bedste tourspillet tips der kan gøre dig til den bedste Tour de France manager.

Billige Klassementsryttere Tourspillet 2025

Tourspillet Tips - Budgetvenlige ryttere i Tour de France 2025 (Opdateret) - Cykling - FantasyLeague
Tourspillet Tips - Budgetvenlige ryttere i Tour de France 2025 (Opdateret) - Cykling - FantasyLeague

Når det kommer til at finde de budgetvenlige klassementsryttere til Tourspillet, handler det om at vælge ryttere, som måske ikke er blandt topfavoritterne, men som alligevel kan levere pålidelige resultater i bjergene og sikre stabile point gennem hele løbet. Disse ryttere er ofte kaptajner eller sekundære profiler på mindre hold, der kan drage fordel af en fri rolle uden pres, hvilket giver mulighed for at opnå solide placeringer til en lavere pris.

RytterPrisKommentar
Oscar Onley5.5 mio.Picnic PostNL’s kaptajn i fraværet af Bardet. Kommer med podie fra Schweiz Rundt og har frihed til at køre efter top 10 samlet. Har dog givet udtryk for interesse i at gå efter etapesejre.
Emanuel Buchmann5.0 mio.Erfaren tysker med tidligere 4. plads i Touren. Hos Cofidis er han klassementskaptajn.
Michael Woods5.0 mio.Fokus er etaper, men han havner næsten altid i top 15-20 samlet. Kan give både bjerg- og klassementspoint.
Steff Cras4.5 mio.TotalEnergies’ bedste klatrer. Ikke spektakulær, men super stabil. Vil forsøge at sidde med feltet i bjergene og samle point stille og roligt.
Jack Haig5.0 mio.Har Grand Tour-erfaring og får måske friere tøjler end normalt. Kan ende med et potentielt top-15 placering på flere bjergetaper.

Billige Enkeltstartsspecialister Tourspillet 2025 (5. etape)

Tourspillet Tips - Budgetvenlige ryttere i Tour de France 2025 (Opdateret) - Cykling - FantasyLeague
Tourspillet Tips - Budgetvenlige ryttere i Tour de France 2025 (Opdateret) - Cykling - FantasyLeague

Når der skal jagtes point på enkeltstarterne i Tourspillet, kan billige enkeltstartsspecialister være værdifulde at have på holdet. Disse ryttere er typisk ikke de mest profilerede navne, men de har ofte et højt niveau på tidskørslerne og kan derfor sikre dig overraskende mange point uden at fylde for meget i budgettet.

RytterPrisKommentar
Edoardo Affini5.5 mio.En af feltets stærkeste motorer. Fokus på 1. enkeltstart, hvor han kan overraske i top-10.
Mattia Cattaneo4.5 mio.Har flere top-10 placeringer i enkeltstarter på WorldTour-niveau. Under radaren – billig og med potentiale for overraskelse.
Tobias Foss5.0 mio.Verdensmester i enkeltstart 2022. Har ikke ramt topformen endnu, men på en god dag er han blandt de 5–10 bedste temporyttere i verden.
Kévin Vauquelin5.5 mio.Fransk tempotalent og lige blevet 2’er til de national mesterskaber i Frankrig.
Mauro Schmid5.0 mio.En allround-rytter med solid TT-profil. Ofte undervurderet, men stabil og har mulighed for at køre med i top-15. National mester
Stefan Bissegger4.5 mio.Tidligere vinder af enkeltstarter i Schweiz og WorldTour.
Victor Campenaerts4.5 mio.Fokus for ham er på ITT. Rytter med stort potentiale – satser alt på den første enkeltstart.

På den sidste enkeltstart skal man sigte mere efter klassementsryttere.

Billige Sprintere Tourspillet 2025

Tourspillet Tips - Budgetvenlige ryttere i Tour de France 2025 (Opdateret) - Cykling - FantasyLeague
Tourspillet Tips - Budgetvenlige ryttere i Tour de France 2025 (Opdateret) - Cykling - FantasyLeague

Billige sprintere har ofte roller som lead-out ryttere eller sprintere fra mindre profilerede hold, der nyder friheden til at spurte efter sekundære placeringer uden stort pres. De kan således blive en værdifuld investering, især når favoritterne fejler eller bliver fanget bag styrt i de hektiske afslutninger. At identificere disse ryttere og holde øje med deres form og placering i holdhierarkiet kan vise sig som en afgørende faktor for succes i Tourspillet 2025.

RytterPrisKommentar
Tobias Lund Andresen5,5 mio.Kører som sprinter for Picnic PostNL og forventes at få de fleste spurtechancerne. Har vist høj topfart og bliver ikke sat i første bakke.
Søren Wærenskjold5,5 mio.Kan både køre enkeltstart og spurter. Er stærk i positionskampen og ender ofte i top-15.
Jake Stewart5,5 mio.Er både leadout og potentiel sprinter for Israel – Premier Tech. Har god form og kan snige sig ind i top-10 på flere flade etaper.
Bryan Coquard5,5 mio.Én af feltets mest stabile sprintere. Har aldrig vundet en Tour-etape, men hans top 5–10 placeringer kan give solide point på flade dage.
Cees Bol4,5 mio.Erfaren rytter med spurtevner. Får formentlig kaptajnrollen i massespurter hos XDS Astana.
Hugo Page3,5 mio.Billigt alternativ. Ikke en rendyrket sprinter, men hurtig nok til at tage placeringer og måske ramme udbrud.

Billige Puncheur Tourspillet 2025

Tourspillet Tips - Budgetvenlige ryttere i Tour de France 2025 (Opdateret) - Cykling - FantasyLeague
Tourspillet Tips - Budgetvenlige ryttere i Tour de France 2025 (Opdateret) - Cykling - FantasyLeague

Det kan være en fordel at supplere holdet med billige puncheur, som ofte er gode til at præstere stabilt på de kuperede etaper eller i udfordrende finaler. Disse ryttere er typisk kendt fra forårets klassikerløb, og selvom de ikke nødvendigvis kører efter klassementet, kan de være yderst værdifulde på etaper, hvor terrænet minder om endagsklassikerne.

RytterPrisHvorfor vælge ham?
Neilson Powless5.5 mio.Kender Touren, stærk i udbrud og har før gået efter bjergpointene. Høj volumen af angreb.
Magnus Cort5.5 mio.Kan alt: spurte, klatre, køre udbrud. Har før vundet i Touren og er Uno-X’s mest alsidige trussel.
Alex Aranburu5.5 mio.Hurtig afslutter der elsker kuperede ruter. Forventer fri rolle hos Cofidis – værdifuld på puncheur-etaper.
Tiesj Benoot4.0 mio.Kører for Visma, men kan få frihed til at angribe. God i regn, bjerge og kaotiske finaler.
Valentin Madouas4.0 mio.Viser god form i klassikerne. Kan ramme udbrud og få point i kuperet terræn – og han elsker at køre på hjemmebane.
Matej Mohorič5.0 mio.Typisk udbrudsvinder – har gjort det i alle Grand Tours.
Mike Teunissen3.5 mio.Lav pris og stor erfaring. Kan overraske i udbrud på mellemkuperede etaper. Velegnet som budgetudfyldning med potentiale.