Simon Damgaard er hjernen bag FantasyLeague.gg. Han har skabt platformen for at samle passionen for fodbold, statistik og fællesskab på ét sted.
Som både producer, vært og managerekspert står han i spidsen for podcasten, hvor han styrer samtalen, stiller de svære spørgsmål og får det bedste frem i eksperterne omkring ham.

Grundlægger, producer og managerekspert

Simon har spillet managerspil siden holdet.dk blev lanceret og har altid haft en særlig interesse for strategi og optimering. Han kombinerer overblik, journalistisk tilgang og kærlighed til spillet på en måde, der gør indholdet ægte og vedkommende.

Han tror på, at managerspil handler om at lære – og om at dele oplevelsen med andre, der elsker fodbold lige så meget.