Opdateret:
ÆNDRING! Zerbe bliver til Leopold, frygt for Zerbe ikke har straffe.
EM i herrehåndbold 2026 står for døren, og med slutrunden følger naturligvis et af de populære managerspil blandt håndboldfans: EM Manager Herrehåndbold 2026.
🚀 Tag dit fantasy-spil til næste niveau!
Få adgang til ManagerBotten nu! (Vejen til toppen af EM Manager)Støt ManagerBottens gode arbejde, plus os og optimer dit hold – brug vores link!
På FantasyLeague følger vi spillet tæt. I denne artikel præsenterer vi både EM Manager Herrehåndbold 2026, eksperterne bag fællesholdet og de strategiske overvejelser, der ligger bag det første fremsatte hold.

Eksperterne bag fællesholdet
Gustav Dahl
Gustav Dahl er tidligere anfører for superligaholdet Silkeborg IF og har efter sin aktive karriere markeret sig som en stærk managerprofil inden for både cykling og håndbold.
– Senest blev ekspertisen understreget med en bronzenål i VM Manager Håndbold 2025.
Bastian Skibsted
Bastian Skibsted er vært og ekspert i cykel manager-spil, men har samtidig opbygget solid erfaring inden for håndbold manager og fantasy-spil generelt, herunder FPL.
Hans styrker ligger især i struktur, budgetoptimering og evnen til at balancere risiko og potentiale over en hel turnering.
Sammen udgør Gustav og Bastian et makkerpar, hvor taktisk spilforståelse og manager-erfaring går hånd i hånd.
Eksperternes første fælleshold – de overordnede tanker
Det første fælleshold er bygget op omkring en tydelig og offensiv strategi.
Som Gustav formulerer det:
“Klaphatten i første runde – vi vælger danske spillere, vi har de danske briller på.”
Det betyder en bevidst satsning på danske profiler i åbningsrunden, hvor kampbilledet og rollerne er velkendte, og hvor risikoen for rotation er lavere.
Tunge investeringer i bagspillerne
Holdets fundament er bygget op omkring to af de absolut dyreste og mest centrale bagspillere i spillet:
- Simon Pytlick
- Mathias Gidsel
Ifølge Gustav er tanken klar:
“Vi er gået med de helt dyre valg (Pytlick og Gidsel) på bagspillerne og budgetspillere for resten. Så vi satser på mange mål fra bagspillerne og billige fløje med straffekast.”
Strategien bygger på forventningen om høj målvolumen fra bagkæden, mens fløjene primært skal levere point via straffekast og effektivitet.
Billig keeper og streg – bevidst budgetprioritering
Både målmand og stregspiller er valgt i den billige ende. Det er et klart signal om, at budgettet prioriteres der, hvor pointpotentialet vurderes højest.
Alternativer var dog i spil undervejs:
“Vi overvejede dyre fløje som Emil Jakobsen og Teigum og en dyrere keeper som Hallgrimsson.”
Konklusionen blev dog, at balancen mellem pris og forventet output var bedre ved at investere tungt i bagspillerne.
Fravalg og svære beslutninger
Som i alle managerspil handler det også om, hvem man vælger fra. Et af de tydeligste fravalg i truppen er Stanciuc, som ifølge Bastian var tæt på:
“Stanciuc er vi trætte af, at vi ikke har plads til.”
Forbehold for ændringer
Som altid i manager-spil er intet endeligt. Skader, startopstillinger og ny information kan hurtigt ændre det optimale valg:
“Og forbehold for ændringer!”
Klar til EM Manager Herrehåndbold 2026
EM Manager Herrehåndbold 2026 lægger op til godt spil med afveksling fra fodbolden, vi glæder os til at dele tankerne samt strategien. Så følg med her og primært på X og Instagram.