Straffespark er en velkendt vej til nemme mål – og dermed også vækst i managerspil. Mange Messi-fans har måske brugt ordet “Penaldo” i hån over Cristiano Ronaldos mange mål på straffe, men i fantasy-sammenhæng er netop straffesparksskytter afgørende at holde øje med.
Pointsystem & vækstmuligheder
Når en spiller scorer på straffe, får man samme vækst som ved en almindelig scoring, afhængigt af spillerens position:
- Angriber: +125.000
- Midtbanespiller: +150.000
- Forsvarsspiller: +175.000
Omvendt giver det minuspoint, hvis spilleren brænder et straffe:
- Brændt straffespark: –30.000
Hvad skal jeg være opmærksom på som managerspiller?
En af de vigtigste veje til point i Super Manager er at identificere hver klubs faste straffesparksskytte. Vi har derfor samlet et komplet overblik over, hvem der forventes at tage straffespark for hvert hold i Superligaens efterårssæson 2025.
Disse spillere er ikke blot en god kilde til mål og point – de er ofte også deres holds topscorere og dermed guld værd for alle seriøse fantasy-managers.
Her er listen – Superligaens straffesparksskytter 2025
| Navn | Klub | Position | Prissætning på Holdet.dk |
|---|---|---|---|
| Daniel Wass | Brøndby IF | Midtbane | 5,0 |
| Mohamed Toure | Randers FC | Angriber | 4,6 |
| Anders K. Jacobsen | Vejle Boldklub | Angriber | 3,0 |
| Magnus Mattsson / Mohamed Elyounoussi | FC København | Midtbane | 5 mio. / 7,5 mio. |
| Jeppe Grønning | Viborg FF | Midtbane | 3,0 |
| Adam Buksa | FC Midtjylland | Angriber | 6,5 |
| Lirim Qamili / Magnus Riisgaard Jensen | Sønderjyske | Angriber / Forsvar | 4,5 mio. / 2,5 mio. |
| Agon Mucolli | FC Fredericia | Angriber | 3,0 |
| Fiete Arp / Leeroy Owusu | OB | Angriber / Forsvar | 4,2 mio. / 3,5 mio. |
| Sindre Walle Egeli | FC Nordsjælland | Angriber | 6,5 |
| Tonni Adamsen | Silkeborg IF | Angriber | 6,0 |
| Patrick Mortensen | AGF | Angriber | 7,0 |
Hvem skal du vælge?
- Tonni Adamsen (Silkeborg, 6,0 mio.): Noteret som førstevalg hos Silkeborg og får ofte serveret bolden inde i feltet. Han har tidligere vist sikkerhed fra pletten. En attraktiv kandidat til prisen.
- Patrick Mortensen (AGF, 7,0 mio.): Mr. Reliable i AGF-trøjen. En fast måltrussel og som regel førstevalg på straffe, så længe han er på banen.
- Mohamed Elyounoussi (FCK, 7,5 mio.): FCK’s offensive profil, farlig både i åbent spil og på dødbolde. Kan få ekstra værdi, hvis han også sparker straffe fast. Dog ligner det at Magnus Mattsson er første sparker, hvis han eer på banen.
Billige alternativer med potentiale
- Jeppe Grønning (Viborg, 3,0 mio.)
- Mohamed Toure (Randers, 4,5 mio.) – Det ligner han er den nye sparker efter salget af Simen Nordli
- Agon Mucolli (Fredericia, 3,0 mio.) – Begrænset med spilletid
- Anders K. Jacobsen (Vejle, 3,0 mio.) – Begrænset med spilletid
Alle tre har mulighed for at tage straffe og kan give enorm værdi, hvis deres hold tildeles flere spark fra 11-meterpletten.
Gode råd til din fantasy-strategi
- Vurder rotationsrisiko: Spillere som Daniel Wass får næppe 90 minutter hver uge. Nogle klubber – særligt FCK og FC Midtjylland – roterer ofte, både i startopstillinger og på straffespark.
- Hold øje med sparkere i europæiske hold: F.eks. kan FCK’s straffesparksskytter skifte afhængigt af kampprogrammet. Buksa ligner dog et sikkert valg – men følg med tæt op til rundestart.
- Form betyder alt: En sikker straffesparksskytter i god form er guld værd. Vælg ikke blot baseret på pris og rolle – kig også på den aktuelle præstation og selvtillid.
Straffesparksstatistik fra sæsonen 2024/25 (Spillere der spiller i Superligaen 2025/26)
I tabellen nedenfor ses alle spillere i Superliga-sæsonen 2024/25, som tog mindst ét straffespark, med angivelse af klub, antal forsøg, antal scoret, antal brændt samt scoringsprocent:
| Spiller | Klub | Forsøg | Scoret | Brændt | Scorings-% |
|---|---|---|---|---|---|
| Tonni Adamsen | Silkeborg IF | 5 | 5 | 0 | 100% |
| Patrick Mortensen | AGF | 4 | 3 | 1 | 75% |
| Adam Buksa | FC Midtjylland | 2 | 2 | 0 | 100% |
| Daniel Wass | Brøndby IF | 3 | 2 | 1 | 66,7% |
| Lirim Qamili | SønderjyskE | 3 | 2 | 1 | 66,7% |
| Oliver Sørensen | FC Midtjylland | 3 | 2 | 1 | 66,7% |
| Jeppe Grønning | Viborg FF | 3 | 2 | 1 | 66.7% |
| Aral Simsir | FC Midtjylland | 1 | 1 | 0 | 100% |
| Mohamed Touré | Randers FC | 1 | 1 | 0 | 100% |
| Agon Mucolli | FC Fredericia | 1 | 1 | 0 | 100% |
| Gustav Marcussen | FC Fredericia | 1 | 1 | 0 | 100% |
| Magnus Mattson | FC København | 1 | 1 | 0 | 100% |
| German Onugkha | Vejle BK | 1 | 1 | 0 | 100% |
| Sindre Walle Egeli | FC Nordsjælland | 1 | 1 | 0 | 100% |
| Djú Franculino | FC Midtjylland | 1 | 1 | 0 | 100% |
| Anders K. Jacobsen | Vejle BK | 1 | 0 | 1 | 0% |
Få alt det bedste om Superligaen på vores side Superliga Manager – her finder du alt fra optakter og podcasts til forventede startopstillinger, analyser og meget mere.